top of page
Søg
  • Forfatters billedeNikolaj Holck

5 Tips til video på Linkedin.



Videoformatet vinder fortsat frem på LinkedIn, og med god grund. Det dynamiske format kan forklare og lære os mange ting på meget kort tid og uden den helt store indsats fra modtageren. For at få succes med dine videoposts på LinkedIn, er der dog en række ting, du bør være opmærksom på, inden du går i gang.

Få Holckers 5 bud på do's and don'ts her + 1 lille bonus in-sight i bunden.



1) Kvadratisk format

Du bør for så vidt muligt altid uploade billeder og video i kvadratisk format. Det kvadratiske format skaber mere synlighed i feedet, da du ”erobrer” mere plads vertikalt. Det gør dit content mere iøjnefaldende og skaber derfor potentielt en bedre konvertering. Tænk dette format ind, når du filmer, så der er plads til f.eks. at beskære siderne af din video, uden vigtige ting går tabt.




2) Upload Native

Upload ALTID dit content direkte til LinkedIn, uanset om det er video, tekst eller billede. Undgå at linke til eksterne platforme som YouTube eller lignende, da det vil påvirke dit opslags performance negativt. LinkedIn honorerer nemlig ikke opslag, der har til formål at sende folk væk fra deres platform, og det vil have indvirkning på dit reach.



Upload Native


3) Start dynamisk

Start altid din video dynamisk, så du fanger modtagerens opmærksomhed fra første skud. Du har nemlig kun omkring ét sekund, før de forsvinder igen – medmindre du altså formår at få dem til at bide på dit hook. Drop derfor at starte videoen med fade in af dit logo eller et langsomt droneskud i slowmotion, men gå i stedet direkte til sagen.


4) Thumbnail

Anvend en repræsentativ og beskrivende thumbnail til din video, så dit indhold fremstår pænt i feedet, hvis f.eks. netværksforbindelsen er lidt sløv. First impression er alfa og omega, så gør dig umage!






5) Tekstoptimér for “No Audio”

80 % af alt videocontent på sociale medier ses uden lyd, så derfor er det helt essentielt, at du har undertekster på dine videoer. Det er dog mindst lige så vigtigt for de resterende 20 %. Videoer på LinkedIn auto-player nemlig altid uden lyd, og det kan koste dig dyrebare sekunder i starten af din video, inden modtageren får slået lyden til.




BONUS – View counts

Du skal ikke blive nervøs for dit reach, bare fordi view count på din video er lavere end på dine tekst- eller billedopslag. Hvor tekst- og billedopslag får et view, når nogen scroller forbi det, tæller en videos view nemlig først, når der er afspillet 3 sekunder. Det stiller høje krav til din intro og dit hook som beskrevet i punkt 3.



Er du på udkig efter en stabil partner, der kan konceptudvikle, planlægge, facilitere og eksekvere din content-indsats og skabe mere værdi for din virksomhed?

Så hiv fat i os – hellere i dag end i morgen!

Vi er altid klar til en hyggelig og helt uforpligtende snak.




294 visninger0 kommentarer
bottom of page