Video er ikke kun et effektivt redskab for B2C virksomheder, men også noget alle B2B virksomheder kan skabe gode resultater med. Her kommer vi med vores bud på tre forskellige videotyper, som vi har erfaret fungerer rigtig godt til B2B virksomheder.
Profilvideo
En profil- eller virksomheds video er et godt sted at starte for mange. Både fordi det er et emne, hvor virksomheden nemt kan finde materiale til en video, men også fordi det er en video, som vil kunne anvendes på forskellige platforme og på forskellige måder.
Vi oplever, at det for mange B2B virksomheder er en god og nemmere måde at give et billede af virksomheden og dens kompetencer. Hvis videoen sættes sammen på den rigtige måde, kan den efterfølgende klippes i mindre dele og anvendes andre steder på sitet eller på andre platforme.
Kunde testimonial
Det fungerer altid godt med kundereferencer, og rigtig mange har gode og uddybende referencer på deres website i tekstformat, men hvorfor ikke lave disse kundereferencer i videoformat?
En video testimonial giver et godt billede af både jer som virksomhed, men også hvilke ydelser I har, og hvordan I konkret hjælper/har hjulpet jeres kunder.
Det er også en videotype, der både kan anvendes på website, men også deles på andre relevante platforme eller være en del af jeres mail signatur.
Instruktionsvideoer
Har du et komplekst produkt eller ydelse, som i eftersalg kræver forklaring eller guidelines, så kan instruktions videoer være rigtig gavnlige at arbejde med. Disse kan både tage noget af byrden fra kundeservice i forhold til FAQ, men også være med til at højne jeres service og tilstedeværelse for jeres kunder.
Instruktions- eller FAQ-videoer behøver ikke altid at være så poleret som en brandingvideo, da det aktuelle budskab er i fokus i denne videotype.
Comments